﻿Kvi-i-it! sagde Svalen høit oppe,
men i det samme faldt Bladet ud af
Næbbet paa den og glitrede ned igjen-
nem Solskinsluften. Alle Birkebladene
lo og vendte det blanke ud for att se,
hvordan dette skulde gaa, og i et Kast
var Sommervinden deroppe, tog Bladet
og rendte afgaarde med det. Kvivit!
Kvivit! Fra alle Kanter kom Svalerne
til og lo omkap med Birkebladene, og
vips! kom der en ung Skøiersvale og
snappede Blomsterbladet fra Sommer-
vinden. Men da snudde den sig og
bruste op, saa de unge Birke bukkede
sig dypt —; den unge Skøiersvale stod
høit oppe imod Solen og glippede med
Vingerne for at gjøre Sommervinden
rigtig sint. Buh! sagde den saa, med
et Maal som en ren Oktoberstorm.